Kig nu på de børn og deres behov!

Kære forældre og kære samfund.

NYT PERSONLIG INDLÆG!

Hvad sker der med mange af vores børn? De udvikler stress, angst, depression, ocd – adhd ligende adfærd? Hvad stiller vi op med denne adfærd i vores børn? hvordan behandler vi det? medicin eller ikke medicin?  hvordan hjælper vi familierne? Hvad hjælper pres og forventninger på forældrene og børnene?

HVORDAN HJÆLPER VI BØRNENE?? 

Hvor kommer det fra? hvorfor lige nu? hvorfor er der så mange skønne børn, der lider så meget, i familier og i vores institutioner? hvorfor skal der være så meget fokus på, hvad børnene gør forkert?

Er vi virkeligt kommet til et sted, hvor vi er overbeviste om, at de børn der er så presset, at det er dem der er problemet? at de ikke kan være ved deres forældre, men skal anbringes? at de ikke kan være i klasse eller børnehave rummet, men de skal trækkes ud?

Hvad efterlader vi dem så med!!!!!!??!!!!

ENDNU FLERE UDFORDRINGER OG ENDNU MERE TRAUME ENERGI, DER SKABER ENDNU MERE BELASTNING PÅ DERES FØLELESLIV OG UDVIKLING DERI!! 

Og ved i hvad….  så bliver barnet bare en endnu større udfordring.

HVAD SKER DER?? OG HVIS SKYLD ER DET?? 

Jeg taler ofte om, at vi forældre må tage ansvar for vores forældre rolle. Men hvad er det for et ansvar vi skal tage, hvad er det vigtigeste? når jeg skriver at VI skal være forældre!

HVAD ER DET JEG MENER???? 

Er det vigtigeste at ha det største hjem? den nyest bil ? det nyeste dit og dat? at barnet og vi går til flest mulige ting – rejser flest gange?

Er det i derigennem VI som forældre – er gode forældre for vores børns udvikling og start på livet?

NEJ!!!!! det har ingen betydning for barnets positive og sunde udvikling. 

Det der har betydning for vores børn og deres udvikling fra – 1 DAG – er at vi som forældre dækker nogle meget basale behov for vores børn.

Ja der skal skabes trygheds behov, gennem et trygt hjem, mad på bordet osv. men i VIRKELIGHEDEN er alt andet materialistisk – LIGEGYLDIGT herfra. Det flytter os kun mere og mere op i det mentale og tænk lige….. at det er her fra at, mange af os, er overbeviste om at vi skal bekræftes fra. OS SELV …. OS VOKSNE … TROR AT …. Alt det førnævnte – tingene – er de tegn vi skal bruge på at vise at vi er gode forældre? Er det, det vi vil lære vores børn?

Jamen kære forældre, det sker i rigtigt mange hjem og det efterlader OS forældre under et kæmpe pres.

• vi skal hele tiden præstere og vise udad til, at vi har succes og vi er ok
• vi skal hele tiden have de dygtigeste børn og hvis ikke må de jo yde mere for at blive det?
• vi skal hele tiden bekræftes i at vi er gode nok fordi vi kan købe og gøre alt muligt

…… er det at tage ansvar for forældre rolle? er det, det vores børn i virkeligheden har brug for?

HVOR ER ALLE FØLELSERNE????? 

Ofte gør vi forældre et kæmpe arbejde, for at få følelserne til at gå væk, både i os selv og i den grad i vores børn….  VREDEN og KED AF DET HEDEN og jeg kan faktisk godt forstå hvorfor??

JEG HAR SELV GJORT DET I FLERE ÅR…. da jeg troede……

Vi gør det af omsorg og kærlighed….

MIT BARN HAR DET IKKE GODT, JEG VIL GØRE ALT FOR AT FÅ DIG TIL AT FÅ DET BEDRE…. 

Så vi afleder væk fra følelsen, vi kan endda finde på at afvise følelsen ( gå væk indtil du har lært at det her må du ikke ), vi siger – ja okay- det må du så godt hvis du stopper med???

Vi har udviklet rigtigt mange redskaber, vaner og mønstre, til hvordan vi stopper følelserne i at flyde naturligt i barnet, som en del af deres VIGTIGESTE LÆRINGS PROCES. 

DENNE proces har intet med en sund og postiv udvikling i barnets SELVVÆRD OG FØLELSER, at gøre.

Derfor går det galt kære forældre. DERFOR GÅR DET GALT.

Vi tvinger vores børn, fordi vi ikke selv arbejder – kender- og viser adfærd, ud fra vores egen selvkærlighed og egen balance i vores følelsesliv, til en mental rejse, væk fra deres HELT NATURLIGE FØLELSER og op i den mentale tilstand, hvor alt der, skal bekræftes med ting og præstationer fra.

Og det, skønne forældre, er EFTER MIN MENING OG ERFARING, grundlæggende årsagen til at vores børn ikke har en CHANCE, for en sund, positiv og balanceret udvikling på deres vej, i deres følelser og på deres smukke rejse her i livet.

VI HAR ALLE FØLELSER – ALTSÅ OGSÅ DE SVÆRERE OG TRÆLSE, tænk at vi ( nogle ) er overbeviste om at vi kan vige uden om dem i den tro at vores børn nok skal klare sig, uden at lærer det allermest vigtige for DEM selv,

DERES FØLESER – det er bare den vigtigeste læring for dem. Alt det mentale er vi super dygtige til at lære dem, så der skal de nok klare sig og finde vej i deres læring,  NÅR DE er klar til det.

sååååååååå hvis SKYLD er det?

For MIG handler det overhovedet ikke om SKYLD!!! men om at se, forstå og tage ansvaret – HELT IND!

Da jeg var færdig med mit foredrag i torsdags, kom der en fantastisk modig far op til mig –

” Tommy, det er jo min adfærd der er det vigtigeste, for at MIT barn kommer i trivsel, og det har jo intet men TING at gøre, men MIT BARNS følelser ”

WAAAAUV – hvor er det smukt og stærkt at han ser det på denne måde nu, det er det jeg lever og ånder for.

AT VI LÆRER AT TAGET DETTE ANSVAR, SOM FORÆLDRE – det er det vores børn har brug for, fra os.

At vi skaber rummet og trygheden til deres følelsesmæssige udvikling, at de lære sig selv og ALLE deres følelser at kende, at de lære at kunne mærke sig selv og deres EGNE behov, at reagere og handler derpå,

FRA DERES FØLELSER – og ikke igennem, at vi mentalt viger dem UDENOM deres følelser, At hvis vi som forældre, SELV møder modstand mod følelser, tager ANSVAR for vores EGEN udvikling der. Så vi kan skabe dette SMUKKE RUM mellem os og vores skønne børn.

SÅ KÆRE FORÆLDRE, det er – vores ansvar- vores valg, vi skal bare lærer at se det og forstå det herfra……

HVAD VÆLGER DU????

Og lige for enden af det, lægger samfundets udvikling, forventninger og pres, på os forældre og vores børn.

Det er jo, i nogle tilfælde, helt urealistisk, hvad vi forventer af en familie, en forældre, et barn.

halllllllloooooo – kære SAMFUND. At kigge på følelserne i familien og TILBYDE hjælp til de kære forældre, der bærer deres egen smerte og sår at slås med, DET ER DERFOR MAN IKKE KAN SKABE DETTE TRYGGE RUM – for sit barns følelsemæssige rejse…

Der er DET der skal til… for at sikre den vedvarende, sunde og positive udvikling for både forældre, men som det VIGTIGESTE, for BARNET. 

Ja… det kan være behov for flere lavpraktiske tiltag, strukturere og tydelige rammer, men bliver de ikke skabt fra en KERNESTÆRK, sund og følelses balanceret forældre, ( som er kendt og tryg i sig selv ) så skaber det UTYGHED i familien…. utryghed i barnet…

MEn igen SAMFUND… det er IKKE den eneste løsning – Og det må ALDRIG være løsningen til at frisætte de svære følelser, ANGST – TAB – SORG.. osv… ALDRIG!!!

Og så er vi TILBAGE ved barnets udvikling… DE har ikke en CHANCE.

Alt dette er i PROCES, fra 1. øjeblik barnet kommer til verden. ( Faktisk også under graviditeten ) Alt dette har betydning fra, dette 1. øjeblik og i hele barnets opvækst, hele vores liv er dette en lærings proces, som bevæger sig fra balance til ubalance, og vil SKAL omfavne denne proces og alle de FØLELSER og BEVÆGELSER der lægger deri,

Det er vejen til frihed for vores børn.

Så ja Samfundet har et KÆMPE ansvar, vi forældre har et KÆMPE ansvar.

SKAL VI IKKE TAGE AT OMFAVNE DET I FÆLLESSKAB??? 

Med venlige hilsner.

FAR til Smukke William med ADHD og ANGST, Tommy Lynnerup

Forældrecoach og foredragsholder.

www.tommylynnerup.dk