Kategori: Blog

Kære far.

At være far er et stort ansvar, som kan fylde ubeskriveligt meget. På en positiv måde og på en svær måde.

At opleve, erkende og måtte forstå at den måde man rent instinktivt, som mand, reagere og handler på som FAR, ikke fungere i mødet med sit barn, ikke kan få tingene til at lykkedes og at man herfra i sig selv ikke føler at man kan hjælpe sit barn. Det gør ondt! Det gør ubeskriveligt ondt.

Herfra, har vi alle forskellige måder at handle på, forskellige måder at takle situationen på.

Gennem vrede, frustrationer, ked af det hed, lukkethed, flugt væk fra det der følelses så uendeligt hårdt og giver en følelsen af ikke at kan slå til, ikke at kunne forvalte alle sine kvaliteter fra sine mandlige ressourcer ( styrke, tanker, handlekraft, vedholdenhed, mod, kærlighed ) til at kunne mødes i det der skaber utryghed og mistrivsel for sit EGET barn. Hvor man Igennem dette møde har brug for og forventninger til at kunne skabe de forandringer og den udvikling der skal til for at ens barn får det bedre, finder roen, trygheden og vejen til den udvikling lige præcist MIT barn har behov for.

Der lægger ofte en stor instinktivt byrde på os mænd, ( dybt inde i os selv til os selv )i forhold til at sætte grænser, føle os respekteret, at kunne skabe tryghed og ”sørge” for sin familie. Alt dette kan føles som en kæmpe eksplosion, når dette ikke fungere i mødet med sit barn og i de behov ens barn har. At alt det der føles naturligt at gøre som far, ser man kun skabe endnu mere utryghed og ubalance i sit barn.

Hvor går man hen i sig selv? Hvilke følelser står man med? Hvad gør man nu?

Flygter du væk fra din kone, væk fra din familie, væk fra dit BARN ? væk fra følelserne, væk fra vreden, væk fra afmagten?

Bliver du ”bange” eller utryg ved dig selv og den måde du handler på og tænker det er bedre ikke at gøre noget.

Lukker du ned for at tale med din kone, din familie og venner, fordi det er så vanvittigt hårdt og at ingen forstår dig?

Står du måske tilbage med en følelse af tab, tabet af din styrke og bevidsthed om at det du dybest set føler inde i dig selv som værende det rigtige at gøre, bare ikke kan få tingene til at lykkedes, bare ikke kan hjælpe dit barn og din familie.

Er dette desværre en naturlig følelse og tilstand af tabet at sine instinktive handle muligheder som far og mand.

Men det er her vi MÆND skal se vores ansvar på en ny måde, det er her vi skal forstå og se vores værdier, ressourcer og styrker som noget vi kan bruge i de forandrings processer der skal til for at hjælpe vores barn og vores familie.

Jeg vil i den næste tid sætte fokus på de vigtige dele af os selv, vi fædre kan og skal bringe ind til vores børns sunde og positive udvikling. Jeg ønsker med dette at skabe en åbenhed omkring den sårbarhed det er for mange fædre, ikke at kunne få tingene til at lykkedes på en positiv måde og skabe en bevidsthed på hvordan og hvorfor man som MAND reagere, på de måder mand gør.

GRÆNSER:

At sætte grænser omkring og for vores børn og familie, er vigtige for mandens trivsel. Vi har instinktivt et behov for at føle os respekteret, samtidig med at vi føler at vi beskytter vores børn, vores hjem og de ting vi skal bruge for at fungere, ved at sætte grænser. Her ender det OFTE galt for rigtigt mange fædre. Fordi grænsesætning bliver udtrykt, både energetisk, kropsligt og sprogligt, på en måde som gør barnet utrygt.

Det skaber ikke et trygt møde mellem far og barn, når grænser bliver udtrykt gennem vrede, gennem konsekvenser eller hvis man sætter sin relation til barnet på spil ( gå på dit værelse indtil du har lært )

Ved at vælge denne ”gammeldags” opdragelses form, giver man reelt kun barnet en mulighed, at gå i følelsesmæssig reaktion ( vrede, ked af det eller passiv )

Når barnet handler på disse følelsesmæssige måder, skaber det ofte endnu mere frustration i manden, fordi man oplever vreden fra sit barn som en form for IKKE respekt, man oplever den passive reaktion som en ligegyldighed og man oplever ked af det, som en sårbar reaktion som er svær at møde og skabe tryghed i, når man nu står midt i sin egen frustration.

Det er her at det bliver utroligt sårbart som mand, fordi man føler man skal være endnu hårdere eller i den anden ende, man føler man skal opgive og trække sig.

Først og fremmest må man lære at sine egne grænser og værdier at kende, så man ikke ofte i alt for mange situationer, handler i vrede og frustration overfor sit barn, fordi man ikke for sagt fra med det sammen man bliver påvirket på sine grænser, på en rolig, tydelig og meget stærk måde. At man ikke for sagt fra med en bevidsthed for sit barns mulige reaktioner og ikke aner hvordan man skal møde alle de følelser der kommer væltende ud af sit barn.

Grænser er livsvigtige, for vores børns udvikling og trivsel, som far skal vi ”bare” lære at sætte dem ud fra de værdier og ressourcer vores mandelige egenskaber repræsentere.

Når du sætte en grænse, sørg altid for at bring dette med ind i mødet med dit barn.

• altid kærlighed og tryghed fra dig til dit barn
• altid tydelighed og enkelthed i sproget, med stærk tryg stemme sige ” jeg vil ha”
• altid parathed og bevidsthed på at imødekomme, acceptere og rumme alle følelser dit barn kommer med
• ha bevidsthed på din egen energi så du hele tiden skaber tryghed
• Skab et trygt dialog rum mellem dig og dit barn, hvor du fortæller om dine grænser, dine værdier forbundet med dine grænser og lav aftaler med dit barn om at når du siger ”jeg vil ha” så er det fordi at det er din grænse, du er den voksne og lige her i denne grænse bestemmer jeg!
• Imødekom alle følelsesmæssige reaktion og se dem som mulighed for dit barns menneskelige og følelsesmæssige udvikling ( deres kendskab til egne følelser, grænser og behov )
• Skab fællesskab med din kone, samlever omkring dine og jeres grænser. Dette skaber endnu mere styrke og tryghed at stå sammen

Herfra bliver det at sætte grænser en helt naturlig, tryg og udviklende del af dit liv som mand og far. Herfra skal du se, forstå og lære at skabe den menneskelige og følelsesmæssige ( selvværds udvikling ) for dit barn, i hver en følelse der kommer tilstede.

Herfra vil du være i en sund og stærk kontakt med alle dine mandelige ressourcer, værdier og egenskaber og bringe dem med ind i mødet med dit barn som en sund og vigtig del af dit barns udvikling.

Herfra er det ikke længere nødvendigt at frygte at sætte grænser, at trække sig fra at sætte grænser.

Værsgo kære FAR, find din vej til føle dig stærk og tryg for dit barn og din familie.

Med venlige hilsner

Tommy Lynnerup

Forældrecoach, underviser og foredragsholder

www.tommylynnerup.dk

Det her indlæg handler om barnets positive og sunde udvikling. I Hjemmet, i børnehaven og i skolen. Og det handler om mødet mellem det faglige, det teoretiske – og så det almindeligt menneskelige og følelsesmæssige.

Jeg har gjort mig en helt ubeskrivelig værdifuld læring de sidste 3 dage. Jeg har stået med ansvaret for undervisning af 20 lærere/pædagoger fra en af landets inspirerende og smukke friskoler.

På mange måder en kæmpe udfordring for mig, som en af de største opgaver nogensinde, igennem mit arbejde vidensformidling på det her område og på mange måder en vild oplevelse med meget udvikling for mig selv både menneskeligt og fagligt.

Jeg er dybt taknemmelig over denne opgave og mødet med hvert et menneske undervejs.

Det har handlet om relations arbejdet med barnet. Det voksne menneskes møde med barnet. Om konflikter, følelser og ubalancer kommende fra barnet og med de udfordringer det giver os voksne mennesker, særligt i det professionelle og faglige møde med barnet.
Vi har haft fokus på ligeværdighed og fællesskab og på at opbygge gode kulture frem for at fokusere på regler. og i den sammenhæng har der været decideret træning i at fjerne fokus fra det negative og over til det positive.

Værdien af det menneskelige møde mellem os er så betydeligt og skal være til stede , før vi kan bevæge barnet i dets følelsesliv.

Jeg møder og kender så mange dygtige mennesker, der alle på deres måde inspirere mig og bringer alt det de brænder for ud til de børn de er kontakt med, som lærere – pædagoger – forældre. De mennesker viser sin faglighed, sin menneskelighed og alle sine kompetencer i mødet med barnet.

Jeg taler bare…. Bare???? Jeg taler om et dybere møde i relationen med barnet. Ikke et mentalt møde, men et følelsesmæssigt møde. Et HJERTE møde. Jeg taler om et møde hvor der ikke er fokus på faglig indlæring, et møde hvor der ikke er fokus på, mentalt , at fikse barnets udfordringer og følelser, Et møde hvor det ikke handler om at lærere barnet , at tage ansvar eller rumme følelsen af skyld………. Jeg taler om et møde hvor det handler om noget helt andet.

Barnets menneskelige og følelsesmæssige udvikling.

En udvikling der ikke handler om hvad JEG lærer barnet, men hvad BARNET lære om sig selv inde fra sig selv. Gennem min tryghedsskabende og tillidsfulde energi i vores relation, Gennem min gueide og lyst til at LÆRE barnet at kende. Gennem min bevidsthed om at her skal jeg ikke, mentalt løse eller fikse noget, for barnet skyld. Jeg skal ikke fjerne følelsen i barnet, fordi det IKKE er godt for barnet.

Waaaauvvv herfra er jeg klar til at skabe et møde med barnet, hvor jeg arbejder med barnets selvværdsudvikling. Herfra er mit fokus at lærere barnet ALLE sine egne følelser at kende, helt i dybden, i alle lag, hvordan de føles, ser ud, skaber bevægelser, skaber handlinger og hvorfor. Herfra skaber jeg et trygt energi rum, et trygt kommunikativt rum og et anderkende rum af alle følelser der kommer frem.

Næste sted i denne smukke dannelses proces for barnet, er at få kendskab og tryghed i hvad der kan skabe rum for at dække de behov der opstår i følelserne.

Herfra vil jeg lægge en verden af muligheder ud foran barnet, som ville kunne dække det eksakte behov og følelse. Selvfølgelig med øje for hvad BARNET viser mig behovet er, ikke hvad jeg tænker det kunne være.

Det sidste step, er læringsprocessen i barnet , som har skabt rum for at forstå og udtrykke egne følelser og behov.

Fra dette hjerte møde i vores relation, vil jeg give barnet, støttet af tydelige, positive grænser, rammer og positive strukturer, en meget værdifuld læring. En Menneskelig og følelsesmæssig skabelses rejse.

At tage ansvar for at skabe denne, livsdannende, viden om sig selv, for barnet. Er for mig, min mening, Det vigtigste læringsområde. Fra et sundt og stærkt selvværd, kendskab til egne følelser , grænser og behov. Derfra Kan barnet frisætte alle sine talenter, alle sin kreative sider og ønsker på vej i livet.

Jeg ser, respektere og anderkender fuldt ud det smukke arbejde der bliver gjort omkring børnene i alle vores institutioner.

Men vi har en mulig her for at gå dybere.

Er du klar til at omfavne denne proces??????

ER jeg som den voksne, bange for at skabe rum og plads til barnets følelser?? Kan jeg vælge at tage ansvar for min egen kontakt og tryghed til mit følelsesliv.

Med venlige hilsner.

Tommy Lynnerup

Forældre coach , underviser og foredragsholder.

www.tommylynnerup.dk

Kære forældre.

Kære lærere og pædagoger.

Mit barn har det svært i skolen?? hvad gør jeg? er det jeres skyld? eller min skyld?

SAMARBEJDE MELLEM HJEMMET OG INSTISTUTIONEN.

Jeg ved hvordan det er at ha et barn der ikke trives i skolen. Alt er kaos, utrygt og fuldt af negative og selvværdsødelæggende energier. Jeg husker hvordan jeg kunne græde når jeg havde afleveret min søn i skolen, hvordan jeg mærkede hans angst, frustration og utryghed. Jeg husker hvordan, jeg oplevede ham, ville afsted, fordi det på en eller anden måde var “trygt” for ham, han havde jo venner der sagde han. Jeg husker hvor svært det var for ham, når han kom hjem, fordi han bare var tømt ud for kræfter og energi. Jeg husker hvordan jeg “måtte” have ham afsted, så jeg kunne samle nye kræfter og overskud til en hård dag mere. Så jeg kunne føle mig “normal” og “fungerende” igennem mit arbejde og i mine øvrige relationer.

DET VAR EN UBESKRIVELIG HÅRD TID, en tid som jeg ved mange af jer kender til og måske endda står midt i.

Hvad kan vi som forældre gøre? hvad kan institutionen gøre?

SAMARBEJDE, FÆLLESSKAB OG LIGEVÆRDIGHED.

Jeg har lært, gennem dette smukke og udviklende forløb, omkring min søn, hvor vigtigt det er at, JEG, TØR stå åbent i mine følelser, frustrationer og ønsker for proces, overfor pædagogerne og lærerne omkring min søn. Samtidig med at, JEG, tager ansvar for at invitere dem ind i dette rum. Et rum hvor der er plads til alle følelser, alle informaitoner ( også dem jeg ikke turde sige højt ) og ønsker om samarbejde, udvikling og process for min søn.

I stedet kunne jeg, som jeg gjorde tidligere, skabe modstand til dem.
Hvorfor kan I!!!! ikke hjælpe min søn? Hvorfor er han altid smadret når jeg henter ham? Hvorfor kommer han altid I konflikter her? Osv. Osv. Osv.

Der er kun EN taber I denne modstand. Det er mit BARN, min SØN……..

selvom jeg kunne tro at jeg, gennem denne modstand, forsøgte at hjælpe ham ud af det der var svært.

Vores børn, der mistrives I skolen og I hjemmet, De viser os at de ikke har det godt indeni. Jeg ved, idag, at jeg, som FORÆLDRE, har det største ansvar for at ændre den udvikling og livs stemning for mit barn. Men jeg ser og forstår også det KÆMPE pres, mit barn er I, herfra, den livs stemning I hans krop. Derfor er netop samarbejdet mellem mig, mit hjem og min søns institution så afgørende for, at skabe ro, tryghed og faste tydelige og positive rammer omkring ham, så VI kan vende det sværer og negative til en positiv givende og udviklingende proces.

Når mit barn er max presset I sin indre tilstand, så prøver hans indre system, at skabe ro I alt kaoset, ved at kontrollerer omgivelserne. Det kan se ud på mange måder, ord, fysiske handlinger, splitting, agressiv adfærd osv.

Hvordan opfatter vi det? Som et barn der er dårligt opdraget og et problem barn? Et barn som ikke passer ind her?

Her er det at vi må lære at erkende at barnet, IKKE er FORKERT, men har brug for vores hjælp, noget er ikke ok??? Her SKAL vi tage anvar….. OG her….

Lige præcist her, kan vi skabe mere ro for barnet, I vores samarbejde mellem hjem og institution. Ved at skabe et trygt fælleskab, med tydelige rammer, tydelig kommunikation mellem os, overleveringer af “Dagen” som er gået, både fra hjemmet, så de I institutionen er forberedte på reaktioner, tilstand, konflikter fra skolen og uoverenstemmelser. Fra institutionen, så vi forældre er forberedte på reaktioner og de følelser der kommer med hjem.

Det er Lærenes skyld- de andres skyld, har jeg hørt min søn sige mange gange! Ved at VÆLGE en tæt og åben dialog med min søns lærere og pædagoger, kan jeg nemt tage det negative pres,( negative kontrol ) fra min søn, ved at sige at jeg har talt med læreren og på den måde skabe ro for ham. Ved at skabe denne enighed med institutionen og samtidig vise tillid og samarbejde med de “VOKSNE”, giver det ikke kun ro for barnet, men i højere grad ro og plads til menneskelig, social og faglig udvikling og indlæring.

Denne proces kan være meget sårbar, for mig som forældre, det ved jeg. For jeg siger samtidig JA til at ville kigge ind I de steder af mig selv, jer er udfordret af. Men ved, at hvis jeg som forældre tager ansvar for at skabe åbenhed, tillild, VIDENSDELING og lyst til at forandring, uden modstand, I samarbejdet med institutionen, kan dette lade sig gøre. For mig er DETTE arbejde og værdien HERAF, den helheds indsats vores børn har brug for. Den indsats mit barn har brug for. Jeg ser det lykkes foran mig hver dag, I det min smukke søn viser af sig selv, i små skridt og nogle gange store skridt. Jeg ser det lykkes i de familier jeg arbejder sammen med, Jeg VED det kan lykkes!

Dette fælleskab og samarbejde er uden side stykke, noget af det vigtigeste for vores børns trivsel.

Er du Parat til at tage det ansvar? Som forældre, som lærere, som pædagog, som leder af institutionen?

Det handler ikke om vi voksne, men om DET enkelte barn der har behovet, dit barn måske?

Med venlige hilsner.

 

Tommy Lynnerup

Forældrecoach og foredragsholder

www.tommylynnerup.dk

 

Kære forældre,

Mit sidste foredrag er blevet optaget og vist på tvNord og jeg har været så heldig, at jeg kan vise jer det her.

Jeg håber min søn´s og vores  historie, kamp og egen udvikling kan inspirere jer. Ikke kun jer forældre med Diagnose børn, men alle forældre.

Vores børn har et ærligt behov for at lære dem selv og alle deres følelser at kende.

Det er den udviklng og proces jeg har dybest fokus på igennem mit arbejde og virke her.

Forældre gennem det postive og kærlighede, sætter vores børn FRI i det smukke menneske de er.

SE HELE FOREDRAGET VED AT TRYKKE PÅ LINKET HER

Med venlige hilsner.

Tommy Lynnerup

Forældrecoach og foredragsholder

www.tommylynnerup.dk

 

Kære forældre og kære samfund.

NYT PERSONLIG INDLÆG!

Hvad sker der med mange af vores børn? De udvikler stress, angst, depression, ocd – adhd ligende adfærd? Hvad stiller vi op med denne adfærd i vores børn? hvordan behandler vi det? medicin eller ikke medicin?  hvordan hjælper vi familierne? Hvad hjælper pres og forventninger på forældrene og børnene?

HVORDAN HJÆLPER VI BØRNENE?? 

Hvor kommer det fra? hvorfor lige nu? hvorfor er der så mange skønne børn, der lider så meget, i familier og i vores institutioner? hvorfor skal der være så meget fokus på, hvad børnene gør forkert?

Er vi virkeligt kommet til et sted, hvor vi er overbeviste om, at de børn der er så presset, at det er dem der er problemet? at de ikke kan være ved deres forældre, men skal anbringes? at de ikke kan være i klasse eller børnehave rummet, men de skal trækkes ud?

Hvad efterlader vi dem så med!!!!!!??!!!!

ENDNU FLERE UDFORDRINGER OG ENDNU MERE TRAUME ENERGI, DER SKABER ENDNU MERE BELASTNING PÅ DERES FØLELESLIV OG UDVIKLING DERI!! 

Og ved i hvad….  så bliver barnet bare en endnu større udfordring.

HVAD SKER DER?? OG HVIS SKYLD ER DET?? 

Jeg taler ofte om, at vi forældre må tage ansvar for vores forældre rolle. Men hvad er det for et ansvar vi skal tage, hvad er det vigtigeste? når jeg skriver at VI skal være forældre!

HVAD ER DET JEG MENER???? 

Er det vigtigeste at ha det største hjem? den nyest bil ? det nyeste dit og dat? at barnet og vi går til flest mulige ting – rejser flest gange?

Er det i derigennem VI som forældre – er gode forældre for vores børns udvikling og start på livet?

NEJ!!!!! det har ingen betydning for barnets positive og sunde udvikling. 

Det der har betydning for vores børn og deres udvikling fra – 1 DAG – er at vi som forældre dækker nogle meget basale behov for vores børn.

Ja der skal skabes trygheds behov, gennem et trygt hjem, mad på bordet osv. men i VIRKELIGHEDEN er alt andet materialistisk – LIGEGYLDIGT herfra. Det flytter os kun mere og mere op i det mentale og tænk lige….. at det er her fra at, mange af os, er overbeviste om at vi skal bekræftes fra. OS SELV …. OS VOKSNE … TROR AT …. Alt det førnævnte – tingene – er de tegn vi skal bruge på at vise at vi er gode forældre? Er det, det vi vil lære vores børn?

Jamen kære forældre, det sker i rigtigt mange hjem og det efterlader OS forældre under et kæmpe pres.

• vi skal hele tiden præstere og vise udad til, at vi har succes og vi er ok
• vi skal hele tiden have de dygtigeste børn og hvis ikke må de jo yde mere for at blive det?
• vi skal hele tiden bekræftes i at vi er gode nok fordi vi kan købe og gøre alt muligt

…… er det at tage ansvar for forældre rolle? er det, det vores børn i virkeligheden har brug for?

HVOR ER ALLE FØLELSERNE????? 

Ofte gør vi forældre et kæmpe arbejde, for at få følelserne til at gå væk, både i os selv og i den grad i vores børn….  VREDEN og KED AF DET HEDEN og jeg kan faktisk godt forstå hvorfor??

JEG HAR SELV GJORT DET I FLERE ÅR…. da jeg troede……

Vi gør det af omsorg og kærlighed….

MIT BARN HAR DET IKKE GODT, JEG VIL GØRE ALT FOR AT FÅ DIG TIL AT FÅ DET BEDRE…. 

Så vi afleder væk fra følelsen, vi kan endda finde på at afvise følelsen ( gå væk indtil du har lært at det her må du ikke ), vi siger – ja okay- det må du så godt hvis du stopper med???

Vi har udviklet rigtigt mange redskaber, vaner og mønstre, til hvordan vi stopper følelserne i at flyde naturligt i barnet, som en del af deres VIGTIGESTE LÆRINGS PROCES. 

DENNE proces har intet med en sund og postiv udvikling i barnets SELVVÆRD OG FØLELSER, at gøre.

Derfor går det galt kære forældre. DERFOR GÅR DET GALT.

Vi tvinger vores børn, fordi vi ikke selv arbejder – kender- og viser adfærd, ud fra vores egen selvkærlighed og egen balance i vores følelsesliv, til en mental rejse, væk fra deres HELT NATURLIGE FØLELSER og op i den mentale tilstand, hvor alt der, skal bekræftes med ting og præstationer fra.

Og det, skønne forældre, er EFTER MIN MENING OG ERFARING, grundlæggende årsagen til at vores børn ikke har en CHANCE, for en sund, positiv og balanceret udvikling på deres vej, i deres følelser og på deres smukke rejse her i livet.

VI HAR ALLE FØLELSER – ALTSÅ OGSÅ DE SVÆRERE OG TRÆLSE, tænk at vi ( nogle ) er overbeviste om at vi kan vige uden om dem i den tro at vores børn nok skal klare sig, uden at lærer det allermest vigtige for DEM selv,

DERES FØLESER – det er bare den vigtigeste læring for dem. Alt det mentale er vi super dygtige til at lære dem, så der skal de nok klare sig og finde vej i deres læring,  NÅR DE er klar til det.

sååååååååå hvis SKYLD er det?

For MIG handler det overhovedet ikke om SKYLD!!! men om at se, forstå og tage ansvaret – HELT IND!

Da jeg var færdig med mit foredrag i torsdags, kom der en fantastisk modig far op til mig –

” Tommy, det er jo min adfærd der er det vigtigeste, for at MIT barn kommer i trivsel, og det har jo intet men TING at gøre, men MIT BARNS følelser ”

WAAAAUV – hvor er det smukt og stærkt at han ser det på denne måde nu, det er det jeg lever og ånder for.

AT VI LÆRER AT TAGET DETTE ANSVAR, SOM FORÆLDRE – det er det vores børn har brug for, fra os.

At vi skaber rummet og trygheden til deres følelsesmæssige udvikling, at de lære sig selv og ALLE deres følelser at kende, at de lære at kunne mærke sig selv og deres EGNE behov, at reagere og handler derpå,

FRA DERES FØLELSER – og ikke igennem, at vi mentalt viger dem UDENOM deres følelser, At hvis vi som forældre, SELV møder modstand mod følelser, tager ANSVAR for vores EGEN udvikling der. Så vi kan skabe dette SMUKKE RUM mellem os og vores skønne børn.

SÅ KÆRE FORÆLDRE, det er – vores ansvar- vores valg, vi skal bare lærer at se det og forstå det herfra……

HVAD VÆLGER DU????

Og lige for enden af det, lægger samfundets udvikling, forventninger og pres, på os forældre og vores børn.

Det er jo, i nogle tilfælde, helt urealistisk, hvad vi forventer af en familie, en forældre, et barn.

halllllllloooooo – kære SAMFUND. At kigge på følelserne i familien og TILBYDE hjælp til de kære forældre, der bærer deres egen smerte og sår at slås med, DET ER DERFOR MAN IKKE KAN SKABE DETTE TRYGGE RUM – for sit barns følelsemæssige rejse…

Der er DET der skal til… for at sikre den vedvarende, sunde og positive udvikling for både forældre, men som det VIGTIGESTE, for BARNET. 

Ja… det kan være behov for flere lavpraktiske tiltag, strukturere og tydelige rammer, men bliver de ikke skabt fra en KERNESTÆRK, sund og følelses balanceret forældre, ( som er kendt og tryg i sig selv ) så skaber det UTYGHED i familien…. utryghed i barnet…

MEn igen SAMFUND… det er IKKE den eneste løsning – Og det må ALDRIG være løsningen til at frisætte de svære følelser, ANGST – TAB – SORG.. osv… ALDRIG!!!

Og så er vi TILBAGE ved barnets udvikling… DE har ikke en CHANCE.

Alt dette er i PROCES, fra 1. øjeblik barnet kommer til verden. ( Faktisk også under graviditeten ) Alt dette har betydning fra, dette 1. øjeblik og i hele barnets opvækst, hele vores liv er dette en lærings proces, som bevæger sig fra balance til ubalance, og vil SKAL omfavne denne proces og alle de FØLELSER og BEVÆGELSER der lægger deri,

Det er vejen til frihed for vores børn.

Så ja Samfundet har et KÆMPE ansvar, vi forældre har et KÆMPE ansvar.

SKAL VI IKKE TAGE AT OMFAVNE DET I FÆLLESSKAB??? 

Med venlige hilsner.

FAR til Smukke William med ADHD og ANGST, Tommy Lynnerup

Forældrecoach og foredragsholder.

www.tommylynnerup.dk

Kære skoleledere, lærere og pædagoger.

Jeg er dybt taknemmelig over mit arbejde. Jeg er dybt taknemmelig over alle de muligheder jeg er med til at åbne og skabe, igennem mine vinkler på relations arbejdet mellem læreren/pædagogen og barnet.

Min undervisning på UCN i Aalborg, hvor jeg netop har afsluttet, mit 2. hold af deres AKTIV PÅ TVÆRS kurser, er utroligt inspirerende for mig, på mange områder.

En ting jeg både finder skræmmende og som samtidigt vækker alt i mig, for at give min viden, forståelser og redskaber videre, er bevægelsen hvor barnet har en……

FØLELSE!!!!

hvad gør jeg, når jeg har anderkendt barnet? hvad gør jeg for at komme videre uden at fremprovokere endnu flere følelser? hvad gør jeg? Jeg har ikke tid? jeg ved ikke hvordan? Jeg er presset, jeg skal jo bare ha ro til at lære dem….. ? osv.

For mig, i mit arbejde som forældre coach, Der kommer den største tryghed til barnet, fra barnets eget kendskab og bevægelses muligheder, fra deres følelser. Fra det rum vi som forældre skaber omkring barnet, til denne VIGTIGE rejse. Det er en opgave, vi som forældre, skal arbejde med på lige fod med hvad vores børn skal lære mentalt.

Det element skal IND i vores fantastiske institutioner også. Den proces er igang mange steder og det er smukt.

Men vi skal gøre endnu mere for det, for ærligt, så har de ikke en chance de skønne unge mennekser, når de lige om lidt står ud i klassen og har ansvaret for… ja hvor mange børn? hvor mange forskellige behov? som kan forandre sig hele tiden.

Og når det rum her, meget længere og dybere end ordet anderkendelse ( helt ned i barnets selvværd ) ikke bliver skabt omkring barnet. Så lære barnet ikke sig selv at kende, i ligepræcis deres dybe følelser, deres smerte, deres tab, deres vrede, deres behov, på deres vej til et liv i balance mellem det mentale og følelserne.

Og jeg ønsker at det behov bliver set og mødt! for deres skyld og ligeså meget for barnets skyld!

Derfor min KÆMPE taknemmelighed for at komme ud med mit arbejde på de her skønne uddannelses steder, og igennem det arbejde jeg laver på skoler og i børnhaver.

Jeg er helt enig, når jeg bliver spurgt, at det er vores forældres opgave, og der kan være mange mentale årsager til, at der ikke er fokus på den rejse og udvikling i hjemmet. Se eksempelvis på vores travle samfund, vores behov for at selvrealisere igennem? ! Men at bringe den proces ud til jer fantastiske mennesker, der arbejder og udvikler vores børn i landets institutioner og skabe et samarbejde med familierne og hjemmet. Det skaber den HELHED, barnet har behov for.

Hvis vi tager os af den følelsesmæssige proces i barnet.

INGEN FØLELSER ER FORKERTE OG DET ER VORES FÆLLES OPGAVE AT LÆRE VORES BØRN ALLE DERES FØLELSER AT KENDE.

Igennen det rum VI skaber til den proces.

Vil i med på Denne rejse??

Med venlige hilnser.

Tommy Lynnerup

Forældre coach og foredragsholder

www.tommylynnerup.dk

Nyt personligt indlæg 2 ud af 2

 

DET UTRYGGE BARN I FAMILIEN.

 

At ændre sit mindset? , at forstå sine egne sår? At forstå sin egen modstand? At se det uretfærdige i magt, negativ energi og konsekvenser?

At skulle lære og stole på kærligheden og friheden derigennem ? At skulle lære at opdragelse kunne komme gennem kærlighed, positiv energi og noget så simpelt som tydelighed gennem en tryg energi fra…. MIG som far…. Sikke en rejse.

 

– ja jeg måtte erkende og indse, at når jeg opdragede min søn, gennem min negative autoritet, med skælden ud…. Med konsekvens pædagogik.. og faktisk… ja på det tidspunkt … den eneste måde jeg mærkede og troede var rigtigt, at opdrage ham på, – ændre hans adfærd ( så han ikke begik fejl – gjorde ting forkert ) og lærte ham de vigtigste værdier her i livet.

 

så havde det store konsekvenser for min søn og hans plads til hans følelser. Fordi jeg ikke forstod at han ikke kunne rumme alt det modstand, at han kun kunne lukke ned gennem for hans reaktioner og naturlige følelser , fordi jeg ikke formåede at skabe et trygt og sikkert rum for ham.

 

Herfra kunne hans reaktioner og afmagt kun blive større og større… hvad havde jeg af muligheder over for det?

… mere magt … mere skæld ud… mere negativ energi.

 

NEJ!!!!! Mit hjerte sagde nej, min kærlighed sagde nej. Jeg måtte finde en anden vej.

 

Den vej fandt jeg igennem mig selv, igennem mig som far og mig som den mand jeg ER. Jeg mærkede at jo mere jeg kunne rumme hans følelser og samtidig med at jeg kunne skabe tryghed i ham igennem mine følelser, min adfærd, mine ord og min tydelighed. Så Undgik vi … langt hen af vejen…..de konflikte der førte til alt det overstående.

 

Jeg mærkede, at jo mere pres og forventninger jeg tog ud af konflikterne, ( om god opdragelse og forkert adfærd ) men i stedet skabte mere plads til …. FØLELSERNE…. Skabte mere tryghed igennem mig ( viste at jeg kunne rumme ALLE min søn´s reaktioner og følelse ) … anderkendelse og det at kunne møde ham i hans kaos, frem for at sige med min reaktion, mit sprog og min energi,

… DETTE er ikke ok, stop det.

Det skabte, lige foran øjnene på mig, meget mere ro, mindre konflikter og meget mere plads til alt det positive.

Det skabte mere plads til at jeg kunne være den far jeg elsker at være, den far hvor jeg føler min kærlighed til min søn er det vigtigste.

 

Hvad så med opdragelse? Læring af fejl og forståelser af livs værdier?

Hvordan skaber jeg det rum uden at lukke ned for min søn´s naturlige følelser.

 

Jeg bruger i dag mine indre mandelige styrker og min kærlighed, som det vigtigste redskab. På vej ind i kaos…. En konflikt…en følelsesmæssig reaktion, i min søn, er min største opgave, ikke at fortælle ham hvad han har gjort forkert, ikke vise ham hvad der er rigtigt , ikke lægge noget som helst negativt pres eller forventninger på ham, lige der midt i hans reaktion.

 

…. Men at skabe tryghed for ham, rumme ham og vise ham at hans følelser lige her… vrede … ked af det hed… er lige så naturlige som glæde og kærlighed…..

Ved at opleve sine følelser.. alle sider af dem, blive kendt og tryg i sine reaktioner… ja så kan vi lære at mestre dem, at navigere rundt i dem, at mærke dem før vi reagere og derfra afdække de reelle behov vi har, altså vi kan handle ud fra at mærke vores egne følelser.

 

…. Når jeg så skal vise min søn vej, gennem hans adfærd og lære ham hvad der er rigtigt for forkert, set i et samfunds perspektiv, lære ham om de værdier der er vigtige for mig at han ser sandheden i, lære ham om min kultur, rammer og strukturere i mit hjem og omkring mig… skabe tydlighed og få ham til at følge mig.

Så gør jeg det, EFTER, hans følelsesmæssige reaktioner og ude og han er tilbage i balance. Her kan vi få en positiv samtale og når jeg er opmærksom og i kontakt med min mandelige indre styrker, min kærlighed, tryghedsskabende energi og tydlighed, er det mine redskaber til lære ham om lives veje.

……Hele tiden med opmærksomhed på følelserne og klar til at skabe plads og tryghed til dem. Alt bevæger sig naturligt hele tiden… frem og tilbage….

 

 

Det er mit største ansvar som far. .. dette er min vigtigste opgave som far.

 

Samtidig ser jeg nu min relation med min søn som værende ligeværdig, og når jeg skal tage ansvaret, træffe beslutninger, som voksen, som far, ( HVILKET JEG SKAL!!!!!!! ) så gør jeg det med min positive og tryghedsskabende autoritet. Jeg er tryg i min egen energi, jeg er tydelig i mit budskab og jeg skaber ikke modstand til min søn´s reaktion.

 

DET ER MIT ANSVAR SOM FAR.

 

… og jo… jeg kan stadig blive sur og selv være ude af balance. .. men den her vej fylder mest i min adfærd omkring min søn.. Og sikke en smuk udvikling jeg ser i ham. For mig er det vigtigste at min søn lærer hans følelsesliv at kende, hans sociale adfærd er sund og positiv for ham. Derfra er jeg sikker på at han nok skal blive til lige det han ønsker at være.

 

Det TRYGGE barn i familien. Mit ansvar!

 

Tommy Lynnerup