Det utrygge barn i familien. 1 af 2.

Nyt personligt indlæg. 1 ud af 2 indlæg.

Det utrygge barn i familien.

Jeg har gjort alt jeg kunne for at lære min søn – AT DETTE ER FORKERT OG IKKE OK!! Jeg har prøvet med alle mine kræfter, sprog, konsekvenser og min mandelige autoritet at få det til at stoppe og få ham til at gøre det på – DEN RIGTIGE MÅDE – lære ham forskellen mellem rigtigt og forkert.

Det er meget vigtigt for mig, at han ikke bliver set på som værende – UOPDRAGET ! Det er meget vigtigt for mig at min søn – ER EN GOD DRENG. Jeg er da også en GOD far, når min søn er velopdraget og opfører sig pænt – ikke?

Da jeg stod som far med min elskede søn i mine arme, for første gang, var der rigtigt mange levende følelser på spil i mig. Den største kærlighed jeg nogensinde havde følt, den dybeste lykke og taknemmelighed.

Jeg elskede at være FAR!

Det lægger dybt i mig som mand, som far og menneske at være far og herfra er vejen lagt til en god opdragelse og den værdi at lære mit barn livet at kende.

Jeg vidste bare ikke at alt det jeg havde ” Lært ”, ikke havde noget med ligeværdighed, nærværende og trygheds skabende kærlighed at gøre.

Det blev min største udfordring!

Jeg kunne ikke opdrage på andre måder end, at vise min søn at det han gjorde, sagde eller skabte af bevægelser, der ikke var ok – VAR FORKERT – og det måtte han ikke gøre igen.

Mit menneskelige system og adfærd viste mig, at når jeg skulle – LÆRER – min søn noget var forkert så gjorde jeg det når det skete ved at fortælle ham at det var – FORKERT- og forventede at han forstå det!

Det skete ofte! Og det gjorde ondt i mit hjerte at skælde min elskede søn ud og ofte skulle vise ham at han var forkert på den.

Var det positivt og trygt for ham ?

Når vi som forældre opdrager vores børn med negativ energi og kommunikation, – eksempelvis ved at irettesætte vores børn, når de, i vores øjne, gør noget ganske forkert.

• William, du må IKKE sige det der! William jeg vil ikke HA, Sid ORDENTLIGT!, Jeg har sagt det her såååå mange gange, forstå det dog William!

_- jamen der er et utal af eksempler på hvordan jeg prøvede, med det bedste jeg havde lært at stoppe hans negative adfærd – MEN MIN NEGATIVE ADFÆRD!!

I mit syn på, det utrygge barn, har denne adfærd kun en formåen i opdragelsen., At skabe balance gennem utryghed og frygt.

Dette er ikke sundt for vores børn, og var bestemt heller ikke sundt for William, min elskede knægt.

• Jeg måtte indse at, når jeg i afmagt, for at få min søn til at stoppe-lytte-lærer, udførte konsekvens pædagogik – som jeg havde lært mange steder fra og samtidig erkende at dette redskab lægger dybt forankret i min mandlige energi og adfærd, at dette ”redskabe” ikke har noget som helst med retfærdighed at gøre, intet med ligeværdighed at gøre. Men derimod en magt balance mellem mig og min søn, som jeg måtte påtage mig for at opdrage ham. Som igennem min negative energi og overmagt, kun kunne skabe , – UTRYGHED i mit barn, og ja selvfølgelig går mit barn så med på min forventning eller mit pres, jeg stiller jo ikke andre muligheder i sigte?

I det pres, igennem de her forventninger er der ikke plads til bevægelse gennem den menneskelige frihed, som vil alle er en del af. Som vi alle, – FORTJENER!

Det er grundlæggende mit ansvar som forældre, at lære en ny vej til at skabe tryghed i mit barn, så han kan bevæge sig frit og trygt på han udviklings vej i denne her smukke verden.

Det fandt jeg igennem – KÆRLIGHEDEN TIL LIVET OG TIL MIT BARN.

Det fandt jeg igennem – MIN EGEN UDVIKLING OG DYBE FORSTÅELSER AF MIN EGEN SÅR OG SMERTER .

Ja jeg kan stadig blive sur, gal og skælde ud. Men når det sker er jeg nu opmærksom på hvilken konsekvenser det har for min elskede søn og hvorfra i min engen indre modstand, vreden kommer fra.

AT TA ANSVAR OG ÆNDRE SIT MINDSET.

Læs med næste gang.

Tommy Lynnerup